Til et rigtigt ostegilde hører en god flaske liflig rødvin og en lækker ostelagkage. - En ostelagkage med mørdejsbund og saftige ferskner, og så er den god som afslutning på en vellykket middag.
Opskriften er fra 1960 og dengang som nu særdeles velegnet til gæstebud, så den skal nok blive spist.
OSTELAGKAGE TIL ET RIGTIGT OSTEGILDE
mørdej
150 g hvedemel
150 g smør
1 spsk. fløde
1 1/2 spsk. vand
fyld
2-3 flødeoste
2 spsk. fløde
pynt
1 ds. ferskner
3-4 blade husblas
hovedsalat
Melet toppes op i en dynge på bordet, smørret lægges over og hakkes fint sammen med melet. Fløde og vand røres i med en ske og dejen arbejdes hurtigt sammen med hænderne, da den ellers nemt bliver sej. Stil den koldt mindst 1 time. Rul dejen ud og beklæd en form med den. Læg et stykke pergamentpapir (bagepapir) i bunden og et lag gule ærter ovenpå, så beholder mørdejen sin fine form under bagningen. Bages ved 250 grader. Efter 10 minutter fjernes papir og ærter og bunden bager videre i 15-20 minutter.
Køl kagebunden af og fyld den med den oprørte flødeost. Fersknerne lægges på med den buede side opad.
Lad husblasen trække i koldt vand, smelt den så i ferskensaften og når den begynder at stivne, hældes geléen over osten.
Husk, at der skal bruges 5 blade husblas til 1/2 liter saft.
Pynt evt. ostelagkagen med lidt salatblade i kanten før servering.
Noget om Mad
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.