Sommeren er i sigte med alle dens herlige afgrøder sommeren lang i form af grøntsager og bær. Blandt nogle af de dejligste bær er hindbærrene, der kan nydes i f.eks. denne dejlige gammeldags hindbærtrifli eller bærrene kan spises som de er med fløde på.
Er man til kagebagning, er hindbær fantastiske som kagepynt og endelig er hindbær, alene eller sammen med andre af sommerens bær gode til en dejlig sommerlig frugtgrød.
I 1957, hvor opskriften er fra, var hindbærtrifli en elsket søndagsdessert om sommeren, når hindbærrene var modne.
En dame med to mindreårige børn fortalte mig forleden dag, at hun i sin køkkenhave har et lille stykke med hindbærbuske, som børnene, når det bliver hindbærtid, får lov til at spise af fra busken, så mange de lyster.
HINDBÆRTRIFLI
hindbær
flødeskum
sukker
makroner
vin eller sherry
creme
1 liter mælk eller fløde
2 æg, blomme + stiftpisket hvide
2 spsk. sukker
1 1/2 blad husblas
vanilie
Fløden eller mælken koges med vanilie og piskes i æggeblommerne, der er rørt godt med sukker. Det kommes tilbage i gryde. Husblassen udblødes i koldt vand, vrides hårdt op og kommes i cremen, der piskes over svag ild til den tykner lidt. Den må ikke koge. hæld cremen i en skål og når den er kold, røres de stiftpiskede æggehvider i.
I bunden af en glasskål lægges makroner, der er vædet i vin eller sherry. Herover lægges friske hindbær, drysset med sukker, creme lægges over ogdesserten pyntes med flødeskum og ekstra udsøgte bær.
Hindbærtrifli serveres efter en god middag eller når man for alvor får lyst til noget lækkert, evt. i weekenden.
Noget om Mad
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.