søndag

Hyldebærgrød

Hyldebærgrød med iskold fløde på er en rigtig gammeldags sommerdelikatesse og når hyldebærrene til september bliver modne er der ikke noget at betænke sig på. - Én gang mindst, skal man nyde en portion hyldebærgrød, som er så fyldt med A- og C-vitaminer.

Drag ud i skov og krat og pluk alle de hyldebær, som der er plads til i fryseren og på flasker. Hyldebær kan nemt fryses uden sukker.

I gamle dage brugte man afkog af hyldeblomster som feberstillende, mod forkølelse og mod influenza.


HYLDEBÆRGRØD

3/4 kg hyldebær
3/4 liter vand
1/4 liter hindbærsaft
1 dl sukker
50 g kartoffelmel pr. liter saft

Klip stilkene af skærmene og kog bær og vand 15 minutter. Si saften fra og kog den 5 minutter med sukker og hindbærsaft. Tag gryden af ilden og pisk udrørt kartoffelmel i saften. Hæld grøden op i en smuk skål og sæt den koldt til næste dag.

Servér hyldebærgrød med iskold fløde på. Så bliver det ikke meget bedre.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.