tirsdag

FAMILIE-BLOMMERNE

Vi må ikke forsømme at fylde hylder og forrådsskabe op med sommerens høst af bær og frugt. Blommerne er snart modne og syltede blommer er der mange gode opskrifter på, selvom disse er i særklasse.

Syltede blommer er skønne som tilbehør til vinterens mange kødretter og til desserter.

Det er en gammel opskrift fra 50erne.


FAMILIE-BLOMMER

4 kg blå blommer
2 kopper eddike
3 1/2 kg sukker
1 strøget tsk. syltepulver

Blommerne aftørres i et stykke, hvorefter hver enkelt blomme prikkes godt helt ind til stenen.
Eddike og sukker blandes i en gryde, så det nærmest bliver til en grød. Heri kommes blommerne og det hele trækker på et køligt sted, tildækket i 3 -4 dage. Rør i blommerne af og til. Tilsidst dannes der en herlig lage. Bring det hele i kog og kog ganske småt i 10 minutter. Sluk for varmen og rør syltepulver i.
Fordel blommerne på krukker eller glas, der staks tilbindes. Får blommerne lov at stå i mindst 1 måned eller 2, danner de en tyk sirupsagtig lage og smager ekstra godt. Vent hellere til vinteren med dem. På det tidspunkt er det rart at have noget godt i syltekrukken til minde om den forgangne sommer og den, der er i vente.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.