En god, gammeldags nøddestang er et godt valg, en dag vejret er trist og vi trænger til at forkæle os selv med noget godt til kaffen. Så er det tid, at tænde for ovnen, trække i forklædet og gå i gang.
Den gamle opskrift her er alsidig, idet den kan anvendes til såvel nøddestang, spandauer eller trekanter.
NØDDESTANG
dej
250 g mel
4 spsk. sukker
100 g mgr.
1 æggeblomme
35 g gær
ca. 1 - 1 1/2 dl lunken fløde
nøddefyld
75 g malede eller hakkede nøddekerner
3 spsk. sukker
ca. 1 æggehvide
pensling
1 sammenpisket æggehvide
Sukkeret blandes med melet. Mgr. hakkes i, æggeblommen og gæren tilsættes sammen med den lunkne fløde. Dejen æltes sammen og rulles ud til en aflang plade. På midten af denne anbringes nøddefyldet, der er rørt af de malede eller hakkede nødder, blandet med sukker og æggehvide til en grødagtig masse.
Siderne af dejen skæres med kagesporen ud til centimeterbrede strimler, lidt på skrå og flettes ind over fyldet.
Stangen sættes på en smurt plade, hæver lunt i 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med sukker og bager for rask varme, 225 grader i 15 - 20 minutter.
Noget om Mad
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.