En forret og en hovedret eller en hovedret og dessert, var obligatorisk dengang i 50erne og 60erne.
Hverdagsmad og søndagsmad var der skam forskel på. Søndagsmiddag kunne typisk være oksesteg, flæskesteg og klar suppe med boller, efterfulgt af kødet i enten peberrodsovs eller sursød sovs.
Søndagsdesserten var ofte æblekage, budding, trifli eller måske frugtgrød med fløde.
Hverdagens forret var eksempelvis frugtsuppe, citronsuppe, grøntsagssuppe, mælkegrød eller måske sagovælling, altså noget med ske, - også kaldet skemad.
En rigtig hverdagsret indenfor farsmad kunne være forloren hare. Jeg husker den med røget spæk omkring og syltede hele jordbær på toppen. Hertil brun sovs, kartofler og ofte ribsgele, som naturligvis var hjemmelavet.
Forloren hare er imidlertid ikke glemt i vore dage. Vi ynder at spise den med waldorfsalat til.
FORLOREN HARE
1/2 kg hk. gris
1 tyk skive røget spæk i småbitte tern
røget spæk til at lægge på haren (bare tynde skiver røget bacon )
1 1/2 dl rasp
1 æg
vand
salt, peber
Rør det hele sammen. Brug så meget vand så farsen kan formes som et brød i en lille bradepande. Bacon lægges over haren. Hæld ca. 2-3 dl vand ved.
Sættes i ovn 200 grader i en time.
Hæld skyen fra til sovs, igennem en sigte. Jævn den med meljævning og smag til med salt og en smule sukker.Kulør i.
WALDORFSALAT
2 æbler i små tern
1-2 stang blegselleri i små stk.
Bland det i 1/2 l Creme Fraiche, smagt til med vanilie og sukker.
Server kogte kartofler og ribsgele til.
Tyttebærsyltetøj er også godt til.
VELBEKOMME
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.