onsdag

Gammeldags ferskentærte

Gammeldags ferskentærte af egne ferskner eller købte og serveret med iskold flødeskum til, må og skal man smage mindst én gang i løbet af sommeren, når fersknerne på de danske ferskentræer får røde kinder og modnes så smukt. Da skal de også plukkes, thi særligt myrer og ørentviste har det med at finde vej ind i og på de skønne modne frugter, hvor de tager deres del.
Det kan også være en god idé, at plukke fersknerne nogle dage før de er modne, lægge dem i vindueskarmen og modne færdige her. Så undgår man nærmest myrer og ørentviste, da de helst går i helt modne frugter.

Denne gamle opskrift på ferskentærte skelner ikke mellem egne og købte ferskner, så der er ingen undskyldning for ikke at lave en gammeldags ferskentærte.


GAMMELDAGS FERSKENTÆRTE

3-4 ferskner, halverede og flåede
1 halvbagt tærte, godt bagt, men ikke brun

tærte


dej af :

250 g mel
175 g mgr.
125 g sukker
1 æg
50 g hakkede mandler

Til tærtedejen smuldres fedtstoffet i melet, resten af ingredienserne tilsættes og tærtedejen sammenæltes med let hånd i en fart. Sæt dejen koldt et par timer.
Fordel tærtedejen i en tærteform, også op ad siderne. Forbag tærten til den er halvbagt uden at være brun ved ca. 190-200 grader.

creme af :

1 æg
1 æggeblomme
1 spsk. sukker
ca. 3 dl varm mælk

Cremen koges sammen af ægget, æggeblommen, sukker og ca. 3 dl varm mælk.

pynt

halve ferskner
revet kokos

Arranger de halve, flåede ferskner i bunden af en halvbagt tærte. Cremen hældes over fersknerne og kagen stilles i en ovn for ret svag varme (175 grader) for at bage i 30 minutter.
Tærten pyntes med halve ferskner og drysses med kokosmel.

Servér gammeldags ferskentærte med iskold flødeskum og en god kop kaffe til.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.