tirsdag

Indbagt restekød

Indbagt restekød er en god måde at få brugt nogle kogte eller stegte kødrester på og så kan al slags kød bruges. - En rest flæske- eller oksesteg, et stykke lammekølle, ja, hvad som helst, der er tilovers fra middagen. Lidt stegesky til en opbagt sauce er også godt at have, - på med dejlåget og ind i ovnen.

Opskriften er fra først i 60erne.



INDBAGT RESTEKØD

kold steg eller andet restekød, skåret i skiver

sauce

50 g smør
50 g mel
stegesky

dejlåg

100 g mel
1 knsp. salt
1/2 dl olie
1 spsk. vand

Skær kødet i skiver og læg det i et smurt, ildfast fad. Lav en opbagt sauce af smør, mel og stegesky og smag saucen til med sherry. Hæld saucen over kødet. Ælt en dej af ingredienserne og rul den ud mellem to stykker pergamentpapir (film). Bred dejen ud over fadet, rids med en kniv på kryds og tværs i dejen.
Bag indbagt restekød i ovnen ved 210 grader i 15-20 minutter.

Servér indbagt restekød lige fra ovnen med kartofler, grøntsager og gerne en skål salat til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.