Har man nu ikke været forudseende, rørt den sammen og frosset ned i god tid før jul, er skaden såmænd ikke så stor. En leverpostej er hurtig at lave og det nemmeste er selvfølgelig, når lever og spæk er hakket på forhånd. Overalt er hakket lever og spæk obligatorisk i supermarkedernes julesortiment, - fersk eller frosset.
Jeg har en anselig mængde gamle opskrifter på leverpostej, de fleste over 50 år gamle, nogle meget ældre. Igennem årene har det været de samme 2-3 stykker, der har været anvendt her i huset. Indimellem til jul har nostalgien taget over og jeg har lavet den leverpostej vi fik i mit barndomshjem. Det er ikke nogen prangende sag, men en enkel og beskeden leverpostej, der smager grundigt af lever, hvis man kan li' det. - Og så husker jeg, den dejlige mørke skorpe den fik, når den var bagt. Ristet bacon og ristede champignons blev lagt på i rigelige mængder.
BARNDOMMENS JULELEVERPOSTEJ
15 g mel
1 1/2 dl mælk
1 æg
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber
250 g lever
250 g spæk
Lever og spæk hakkes og blandes med melet, derefter æg, mælk, salt og peber.
Kommes i en smurt form og bages ved 170 grader i 1 1/2 time.
Servér barndommens leverpostej garneret med ristet bacon og ristede champignons.
Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .
Mange steder begyndte julegilderne allerede juledag, da slægten kunne samles i slægtens gård, mens andre steder tilbragtes julefag i stilhed og ro. Anden juledag begyndte julegilderne i gårdene bylaget rundt, ofte i hævdvunden rækkefølge og med hævdvundne retter, som var forskellig fra egn til egn.
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.