lørdag

PRÆSTEGÅRDSSILD

De fleste har jo nok allerede nu, fået styr på julemaden og julegæsterne. Til frokostbordet med den obligatoriske sild og snaps er der røget et glas sild eller flere  i indkøbsvognen.
Sådan et glas marinerede sild eller kryddersild kan ved hjælp af få ingredienser gøres til en spændende oplevelse på julefrokostbordet og så er det ganske hurtigt at gå til, blot man i forvejen har kogte kartofler, syltede rødbeder og hårdkogte æg i køleskabet.

Opskriften er fra 1956
 


PRÆSTEGÅRDSSILD

marinerede sild eller kryddersild skåret i strimler
kogte kartofler i skiver
syltede rødbeder i strimler
hårdkogte æg i skiver

flødeskum, smagt til med sennep, eddike, sukker og karry

til 2 sild tages 2 rødbeder, 4-5 kartofler, 2 æg og 1 1/2 dl piskefløde

Silden lægges lagvis i et dybt fad med kartofler, rødbeder og æg. Flødeskummet smages til og hældes over silden, som gerne må være næsten dækket.

Servér præstegårdssild med rugbrød til.

VELBEKOMME





Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .

De korte mørke dage mellem 2. Juledag og Nytårsdag var halvhellige og man gjorde kun det mest nødvendige. Arbejde med at røgte husdyrene, Det var forbudt kvinderne at spinde og sy (fårene ville få drejesyge, hvis der gik spindehjul rundt i juletiden. Pigerne ville få bulne fingre, hvis de gav sig til
at sy, så der var rigelig tid til julemorskab.

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.