Til jul kan alt det dejlige julemad slet ikke blive for godt. Denne ene gang om året skal det bare være helt i top og hyggeligt er det da også at gå i decemberkøkkenet for at frembringe de herligste lækkerier til familien.
Ud over de traditionelle julesmåkager hører hjemmebagt brød og kager selvfølgelig julen til og blandt de mest berømte og dejligste chokoladekager hører den østrigste chokoladekage sachertorte, som står i forbindelse med Hotel Sacher i Wien. Også flot som dessert efter en fin middag.
Sachertorte blev skabt i 1832 af Franz Sacher, efter hvilken kagen er opkaldt, så det er altså efterhånden en bedaget herlighed.
Denne opskrift på sachertorte er fra 1956 og beregnet til 4-6 personer.
SACHERTORTE
150 g chokolade
150 g smør
6 æg (Blommer + stiftpiskede hvider)
150 g mel
1 tsk. vanilieessens
150 g sukker
abrikossyltetøj
tyk chokoladeglasur
Chokoladen rives og smeltes i vandbad, smørret gøres blødt og røres i, hvorefter æggeblommerne, der er rørt med sukkeret, tilsættes. De stiftpiskede æggehvider kommes i, skiftevis med melet. Til sidst tilsættes vanilieessensen.
Et ildfast fad smøres, massen hældes i og dækkes med et stykke smurt pergamentpapir.
Kagen sættes i en godt varm ovn i ca. 15 minutter, hvorefter kagen får lov at køle af.
Flæk kagen og læg den sammen igen med et lag god abrikosmarmelade. Smør også hele kagen udenpå med et lag abrikosmarmelade. (Rør lidt abrikosmarmelade op med lidt vand og pensl på).
Lad kagen hvile et par timer og overtræk kagen med tyk chokoladeglasur.
Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .
I gammel tid i danske bondehjem gik der forud for julen og dens fester en række forberedende arbejder, først og fremmest slagtning af julegrisen, lysestøbning, bagning af julebrød og brygning af juleøl. Der blev støbt en mængde lys, både daglige lys, lys til juleaften og det tregrenede lys til Helligtrekongers aften.
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.