Rom og appelsin slår blide juletoner an i denne dejlige omelet. Opskriften er til 2-3 personer.
JULEOMELET
3 æg
20 g smør
1 spsk. fløde
1 spsk. rom
1 knsp. salt
1 knsp. sukker
1/2 tsk. hakket appelsinskal
småhakket skinke eller fjerkræ
Æggeblommerne piskes godt med salt og sukker, tilsættes fløde, rom, hakket appelsinskal og til sidst de stiftpiskede æggehvider.
Smørret varmes på panden, æggemassen hældes i og røres lidt med en ske eller gaffel.
Kort før omeletten rulles sammen, fyldes med det hakkede kød, lægges på et aflangt varmt fad og overhældes med et likørglas rom.
Juleomelet servéres festligt med rommen antændt.
Glædelig jul
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.