Ris-marengs dessert med smag af citron er en anderledes risdessert, der kunne gøre det ud for et godt supplement til den gammeldags risalamande vi alle kender og som står på mange af de danske juleborde juleaften. Ris-marengs ikke så fed som risalamande, da der ikke er tilsat fløde.
Ris-marengs dessert serveres med frugtsauce, cremesauce eller flødeskum til.
Opskriften er fra midt i 50erne og beregnet til 4 personer.
RIS-MARENGS DESSERT
50 g grødris
1/2 liter mælk
3-4 tsk. sukker
2 æggeblommer
1 1/2 tsk. citronsaft
reven skal af 1 citron
1-2 tsk. mgr.
en anelse salt
til marengs
2 æggehvider
ca. 1 spsk. sukker
Risen koges under omrøring i mælken til den er mør og afkøles. Tilsættes æggeblommerne, der er rørt med sukkeret. En anelse salt røres i og til sidst citronsaften og den revne skal. Massen fyldes i en velsmurt from og dækkes med en marengsdej af æggehvider og sukker.
Desserten sættes i en lunken ovn til marengslåget er stivnet.
Ris-marengs dessert serveres varm med frugtsauce, cremesauce eller flødeskum.
Rør blot ikke ved min gamle jul . . . . .
Efterretten i gammel tid var forskellig i landets forskellige egne. Ældst var den sønderjyske juleret kogt eller røget grisehoved, i det meste af det øvrige Danmark erstattet med sylte til julefrokosten første juledag eller med ribbensteg.
Noget om Mad
lørdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.