mandag

Snurregryden med mørbrad

Sne og kulde præger dagen og allermest hyggeligt er det at sidde indendøre og betragte sceneriet derude. Pligterne kalder imidlertid og så må vi ha' på plads, hvad familien skal spise til aften.

Intet er dejligere end en rigtig gammeldags snurreret af den slags, der kan stå og passe sig selv på komfuret eller i ovnen.

Snurregryden med mørbrad er en sådan ret fra 50erne, lanceret af Kirsten Hüttemeier. Den er hurtig at lave, da mørbrad ikke kræver lang tilberedningstid og så gør den sig færdig på komfuret medens der dækkes bord.
Snurregryden serveres efter smag og temperament med enten løse ris, spaghetti eller grøntsager til.

Opskriften er til 4 personer

 
SNURREGRYDEN MED MØRBRAD

1 mørbrad
4 skiver bacon
2 hakkede løg
2 dl fløde
salt
paprika
små karbonadepølser (cocktailpølser)
150 g friske champignoner

Mørbraden renses, skæres i ret tynde skiver, der bankes ud og skæres i enkelte strimler. De brunes sammen med baconskiver, der er klippet i strimler, champignon og løg og når det hele er smukt gyldent, tilsættes krydderier og fløde.
Det hele småsnurrer i 15 minutter i gryden og lidt før servering, tilsættes pølserne.
Til sidst jævnes saucen og smages til.

Servér snurregryden med mørbrad sammen med løse ris, spaghetti eller kogte grøntsager til.

VELBEKOMME

Spise og Rejse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.