onsdag

Dronningens yndlingsdessert

Dronningens yndlingsdessert består af sprøde marengsbunde, lagt sammen med flødeskum, iblandet revet cox orangeæbler og smagt til med vanilie. En raffineret og forfriskende dessert ovenpå et godt måltid mad.
I mangel af cox orange æbler, anvendes anden æblesort med en god smag i. Madæbler gør sig ikke her.

Vær opmærksom på, straks at blande det revne æble i flødeskummet, da æblet bliver brunt og ikke tåler at stå.

Opskriften er fra 1953
 


DRONNINGENS YNDLINGSDESSERT

marengsdej

4 æggehvider
200 g sukker

æblefyld

1/2 liter piskefløde
2-3 spsk. sukker
kornene af 1/2 stang vanilie
6-8 fine cox orange æbler

Til marengsdej piskes æggehviderne meget stive. 1/3 af sukkeret kommes i og nu piskes hviderne seje nogle minutter. Resten af sukkeret vendes forsigtigt i.
Bagepladen smøres med smør og drysses let med mel. Tegn to cirkler på pladen i den størrelse kagen ønskes og bred dejen ud i et lag på ca. 1 1/2 cm tykkelse. Dejen til låget kan pyntes med toppe af marengsdej, sprøjtet med sprøjtepose.
Bages i ovnen ved svag varme (110-130) grader i ca. 3/4 time. Bundene må ikke blive brune, højst svagt gyldne.
De tages af pladen, når de er kolde og lægges sammen med flødeskummet, smagt til med sukkeret og vaniliekorn og blandet med rå, revne cox orange æbler, der er revet på den grove del af råkostjernet.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.