søndag

Lækre små bridgekanapeer

Lækre små bridgekanapeer eller små lækre snitter er disse, som kan smøres dyrt eller billigt. Hüttemeier foreslog kanapeerne til en afslutning på bridgesæsonen. Vi andre nøjes med at servere de lækre små, når der er en anledning.

Vist er det ikke moderne at servere kanapeer eller snitter, hvad man nu foretrækker, mere. Netop derfor gælder det om, at holde fast på generationers madkultur, der jo nødig skulle gå i glemmebogen.
Opskriften er af Kirsten Hüttemeier og fra 1958.

Her er 5 forskellige forslag til lækre snitter i form af skinkekanapeer, tomatsmør med små syltede løg eller vindruer, pølser med flødepeberrod, danablue ost med sildefilet, tomatsnitter eller rå løg, gammelost med sky, mild ost med ananas.
 

LÆKRE BRIDGEKANAPEER

Skinkekanapeer

Brød udstikkes til medaljer, smøres med smør, belægges med skinkeskiver, pyntes med tomatsnitter eller vindruer.

Tomatsmør er smør, smagt til med tomatketchup, sennep ogpyntet med agurkeskiver og små syltede løg eller med vindruer.

Bayerske pølser med flødepeberrod

Ved hjælp af kogte, ufarvede bayerske pølser kan smøres et par fikse kanapeer, hvor pølserne flækkes, skæres af, så de passer til brødets størrelse. På pølserne kommes flødepeberrod, af flødeskum, smagt til med eddike, revet peberrod, paprika og kogtr, fintskårne makaroni. Som pynt, udskårne olivenskiver.

Danablueost med sildefilet eller tomatsnitter eller hakket, rå løg.

Gammelost med sky

Ostestænger, til ostestænger smøres mørkt rugbrød med fedt, gammelost lægges på og brødet skæres i stænger. Hertil en god sky af 2 1/2 dl vand, tørbouillon efter smag, 2 tsk. omtrent. Heri opløses 4 blade husblas. Skyen hældes i en lille skål eller form, stilles koldt og stivner, hvorefter den vendes ud på salatblade.

Mild ost med ananas. Smør franskbrød med mild ost og kom små trekanter ananas på, holdt på plads af en tandstikker.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.