torsdag

GRETES FROKOSTRET

Vi er i uge 8 og der holdes stadig vinterferie rundt omkring, måske går I og hygger jer derhjemme og til hygge, hører noget godt at spise. Det må gerne være lidt nemt og noget man kan samles med børnene om.

Til frokost vælger vi Gretes frokostret, der nok kan gøre sig hos børnene. Den indeholder majs og bacon med et lag af smørbrunede bananer øverst.

Opskriften er fra 1952. Dengang kunne  uge 28's madplan se sådan ud :

8. UGE

mandag :
Gretes frokostret - Æblesuppe med sukkerbrunede franskbrødsterninger

tirsdag :
Æggekage med røgede sild og purløg - æbleflæsk

onsdag :
Vintergryde - frisk frugt

torsdag :
Mannagrød med saft - sellerirand med skinkesauce

fredag :
Pandeål - Mannatoppe med rød sauce

lørdag :
Grøntsagssuppe med ostecroutons - parisere

søndag :
Oksemørbradsteg, kartofler, sauce og råkostsalat - vandbakkelser med moccacreme


GRETES FROKOSTRET

en dåse majskerner
2 store løg
200 g bacon i terninger
tomatketchup
fløde
smør eller mgr.
4 bananer
en rest hønsekød eller andet kogt eller stegt kød

Løg og bacon i tern brunes i fedtstoffet, men ikke for mørkt og ikke for hårdt. Heri varmes majskernerne. Tomatketchup og lidt fløde spædes til og retten smages til. Rester af kød i terninger blandes i eller skiver af kød lægges over majsen, der er hældt på et fad. Skivede bananer brunes i smør på en varm pande og lægges over.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.