lørdag

KØDTOPPER

Denne gamle farsret, kødtopper, fra 1920, er én af mange bage- og kogeopskrifter de to søstre fru Mariane Strunge og fru Anna Strunge, udgav i 1920.

Søstrene garanterede dengang for snart 100 år siden, at opskrifterne alle var praktiske, prøvede og økonomiske.
Baggrunden var henholdsvis 35 års husmodervirksomhed og uddannelse i moderne bagerier. Herudover holdt søstrene kursus for husmødre i Danmark, Norge og Sverige.



Efter dette udmærkede CV er her den kuriøse og enkle farsret kødtopper fra damernes hånd. Kødtopper gør sig godt med f.eks. grønærter og smeltet smør til.


KØDTOPPER

1 portion fars af okse- kalve- eller svinekød
fedt og rasp til formen

Den færdigrørte fars, som udmærket kan være yndlingsfarsen til frikadeller, kommes i små forme, som er smurt med fedt og strøet med rasp.

Formene stilles i en flad kasserolle eller gryde, koges ca. 1/2 time og vendes om på et stegefad.

Servér kødtopper med grønærter og smeltet smør til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.