Flæsk i spaghetti,endnu en 50'er opskrift fra gris på gaflen. Nem og velsmagende hverdagsret,som tilmed udmærket kan serveres i gryden. Det sparede på opvasken og frigav tid til husmoderen.
De gamle gris på gaflen opskrifter indeholdt stort set alle både grisekød og grøntsager af forskellig slags.Kampagnen, gris på gaflen, skulle lære husmoderen at kombinere kød og grøntsager i de nemt tilberedte retter i modsætning til tidligere, hvor grøntsager mestendels var noget, der optrådte som ledsager til de gammeldags kødretter.
Opskriften er til 4 personer
FLÆSK I SPAGHETTI
250 g røget flæsk
3 løg
250 g spaghetti
1/2 kg tomater, skåret i mindre stykker
persille, hakket
salt
peber
Flæsket skæres i strimler og brunes, hvorefter løgene, der er skåret i skiver, brunes i det fedtstof, der er stegt fra flæsket. Spaghettien koges som angivet på pakningen. Det hele blandet i gryden og gives et opkog med de udskårne tomater. Tilsmages med salt og peber.
Servér gerne flæsk i spaghetti, direkte fra gryden, drysset med hakket persille.
Noget om Mad
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.