tirsdag

Lækkerier på spid til to

Lækkerier på spid til to, kunne, sammen med et glas rødvin, måske to, sidst i 50erne, være med til at sætte lørdagsstemningen mange grader i vejret og det kan det måske stadig i vore dage . . . . .

Hyggetime i køkkenet, sammen med manden en lørdag eftermiddag, - en optakt til en god weekend, hvis ikke han da alene foretrækker at gå i køkkenet . . . . . .



LÆKKERIER PÅ SPID TIL TO


løse ris af

1 1/2 dl ris
2 dl vand
1 spsk. smør
tørret mynte
1 fed hvidløg

8 små karbonadepølser
4 små tomater
100 g champignons
6 hele, små løg

Tilbehør : Hvidløgssmør anbragt på en appelsinskive


Vand og ris koger under tætsluttende låg i 12 minutter. Smør, mynte og hvidløg røres i med en gaffel, hvorefter risene trækker videre i 10 minutter.
På en pande brunes smør, heri brunes de hele løg og champignons og når de er taget af panden, rystes lige pølserne, der er kogt først og tilsidst fedtes de hele tomater med. Alt hæftes på et spid eller en strikkepind, lægges oven på de løse, velsmagende ris og lunes 3 minutter i en varm ovn.
Smag smørret til med knust hvidløg og persille og lad det ligge i køleskab en times tid.

Servér lækkerier på spid til to ovenpå de varme ris sammen med en appelsinskive med smørret på. Da løber det ikke så nemt sin vej. Lune flute og et glas rødvin eller to fuldender arrangementet.

Noget om Mad 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.