tirsdag

Herregårdens helstegte lever

Herregårdens helstegte lever med bacon, nye kartofler og gammeldags mormorsalat af piskefløde, citronsaft, sukker og hovedsalat er en vidunderlig Hüttemeier opskrift fra sidst 50erne.

Selv om man ikke bryder sig om lever, er det alligevel et forsøg værd, at binde an med denne dejlige ret, som de fleste garanteret vil synes om. Der er anvendt kalvelever. Den smager ikke så kraftigt af lever som svinelever.


Opskriften er til 4 personer

HERREGÅRDENS HELSTEGTE LEVER

1 stykke reelt kalvelever
5 skiver bacon
fedtstof til stegning
salt
peber
1/2 liter mælk eller fløde
kulør
jævning

mormorsalat

1 hovedsalat i strimler
piskefløde
citronsaft
sukker

Leveren udvandes, aftørres og baconskiverne klippes i mindre stykker og brunes sammen med leveren i smør eller mgr. Krydderier drysses ved og mælken eller fløde samt kulør tilsættes. Leveren småsteger under låg i ca. 1-1 1/4 time. Tag leveren op, jævn saucen og smag den til.

Servér herregårdens helstegte lever med nye kartofler og gammeldags mormorsalat af piskefløde, citronsaft, sukker og hovedsalat til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.