søndag

Forårskotelet

Forårskotelet, en af utallige muligheder at anvende hakket kød på. Selve "koteletten" minder ikke så lidt om karbonade uden panering, men det skal nu ikke komme den til skade. Det er tilbehøret, som er interessant i form af  Æblemos med peberrod, der klær kødet rigtig godt og gør det ud for saucen. Yderligere tilbehør i form af ærter, karotter, en grøn salat, kartofler eller blomkål og man har et herligt måltid af et pund hakket kød.

Opskriften er fra sidst i 50erne og rækker til 4 personer


FORÅRSKOTELET

500 g hakket kalvekød eller halv flæsk og halvt kalv
mgr.
salt
peber

Usødet æblemos, smagt til med revet revet peberrod

Kødet formes til 4 firkanter, der brunes på panden i mgr. eller smør, krydres med salt og peber og gennemsteges.

Servér forårskotelet med æblemos, ærter, karotter, grøn salat, kartofler eller blomkål til.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.