lørdag

Kaptajnens Pottebøffer

Kaptajnens Pottebøffer


TA' DERES MAND MED I KØKKENET !

Det var overskriften tilbage sidst i 50erne, hvor nye brydningstider så småt var igang. Husmødrene indtog arbejdspladserne og mændene holdt hyggetime i køkkenet lørdag eftermiddag, sammen med konen, som en dejlig optakt til weekenden.
De kunne sammen mixe noget godt til dem selv eller til gode venner.


Med den in mente, at mænd elsker at smage til, navnlig hvis der skal bruges lidt "flasker" og krydderier, startede manden med at sætte sine ben i køkkenet sidst i 50ern,e godt på vej ind i de foranderlige 60ere.


Opskriften er til 4 personer

KAPTAJNENS POTTEBØFFER

6 temmelig tykke skiver oksemørbrad
2 tomater
1 grøn peber
250 g champignon
5-6 skiver bacon
1 fed hvidløg
salt
paprika
persillekvist
rosmarin
sellerisalt
50 g smør
fløde, ca. 4 dl
sherry eller kognac

Kødet bankes ud, men skubbes atter sammen, gnides med lidt presset hvidløg
og brunes derefter på en knaldvarm, tør pande i få minutter. Kødet lægges over i en gryde eller ildfast potte, der evt. kan sættes i ovnen eller over den direkte varme. De rensede svampe, tomatskiver, ringe af den grønne peber,baconskiver, der er klippet i strimler, blandes ned til kødet.
På panden, hvor bøfferne har stegt, brunes smørretlet sammen med persillekviste. Lidt efter tilsættes fløden, rosmarin,sellerisalt og nymalet peber. Saucen koges op, kan evt. tilsættes lidt soya, inden den hældes ned til kødet. Det hele blandes sammen og der skal helst være sherry eller cognac i nu, så denne lækre sauce kan stege med kødet. Smag saucen yderligere til med vin.
Det hele "putrer" under låg på gassen i 15 minutter eller i ovnen i 20 minutter. Læg et stykke aluminiumsfolie over, så indholdet ikke bliver for tørt.
Saucen jævnes ikke. Den bliver tyk af "bare godhed".

Servér kaptajnens pottebøffer med julesalat, pommes frites eller franske kartofler.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.