lørdag

Budding af kogt kød

Budding af kogt kød eller stegt kød. Begge dele er anvendeligt til denne meget gamle sag. Her bruges kød fra ben. Kødet pilles af og går gennem kødhakkeren. Budding af kogt kød serveres med en skysauce til.


Opskriften er gengivet i originaludgaven fra 1903.

BUDDING AF KOGT KØD

kogt eller stegt kød, pillet fra ben
1 finthakket løg
1 håndfuld persille
salt
peber
kogte, kolde kartofler i skiver
lidt sky eller bouillon
stødt tvebak (rasp)
små stykker mgr.

Kogt eller stegt Kød pilles fra Benene og gaar en Gang igennem Kødhakkemaskinen og blandes derefter med et finthakket Løg, en Haandfuld finthakket Persille samt Salt og Peber. Kogte, kolde Kartofler skæres i Skiver og man lægger lagvis Kød og Kartofler i en smurt Form, indtil den er fuld; det øverste Lag skal helst være Kød, man hælder nu lidt Sky eller Bouillon over, overstrøer den med et Lag Stødt Tvebak, der belægges med smaa Stykker Margarine hist og her. Den bages 1 Time i en Ovn. Hertil Skysauce.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.