Hjemmebagte tvebakker med gær er en sjov ting at kaste sig over, en dag, der er god tid og man gerne vil prøve noget anderledes. Opskriften her er godt 100 år gammel og er derfor forsynet med andre mål for vægt og så er opskrifterne ikke alt for nøjagtige, så man må improvisere sig lidt frem, men sjovt er det.
Der eksisterer forøvrigt også en opskrift fra tiden på hjemmebagte tvebakker med bagepulver.
Inden længe er de danske jordbær i butikkerne og det bliver muligt, at servere jordbærsuppe af danske jordbær for familien. Hertil vil en portion hjemmebagte tvebakker bestemt gøre sig. Eller hvad med en skøn gammeldags hjemmegjort rabarbersuppe, kogt med vaniliestang.
TVEBAKKER MED GÆR
1 Pd (pund) mel
1 pægl mælk ( 2 1/2 dl )
20 kv. kvint melis ( 100 g )
1 tsk. hjortetaksalt
for 50 øre gær ( ca. en halv pakke)
Gæren opløses i lun mælk og ingredienserne æltes godt sammen til en dej. Dejen hæver 1/2 times tid og trilles til små boller.
Bollerne bages lyse ved ca. 200 grader og skæres over med let hånd, når de er kolde.
Tørres smukt lysebrune i ovnen.
Hjemmebagte tvebakker er anvendelige til frugtsupper, koldskål m.m.
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.