Rugtvebakker, serveret til den kommende sæsons frugtsupper er rimelig nemme at gå til og så smager rugtvebakker forresten godt.
Kammerjunkere, drys og knas i alle afskygninger, står i øjeblikket langt fremme i butikkerne og det er da også altsammen både nemt og godt, men engang imellem er det morsomt at prøve noget helt andet end det for hånden værende og her kommer disse over 100 år gamle rugtvebakker ind i billedet. Bagningen skal selvfølgelig foregå en dag, man både har tid, lyst og overskud til projektet.
Opskriften er gengivet direkte fra originalopskriften.
RUGTVEBAKKER
1 pund rugsigtemel
1/4 pund smeltet smør
lidt sukker
1/2 pægl nymalket mælk
2 æg
gær som en valnød
1 pægl = 2,5 dl
Det med nymalket mælk, må der vist ses stort på, med mindre man er bosat på landet med malkekøer.
1 Pd. Rugsigtemel, ¼ Pd. smeltet Smør, lidt Sukker, ½ Pægl nymalket Mælk, 2 Æg, Gær som en Valnød, æltes sammen og sættes hen at hæve. Naar Dejgen er hævet, formes den i smaa Boller paa Pladen, og maa atter sættes til Varmen for at hæve. Bages saa i en god varm Ovn. Skæres igennem og tørres ved langsom Varme.
Rugtvebakker opbevares i en tætsluttende dåse.
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.