fredag

OVNBAGT KARTOFFELMOS

Kartoffelmos, vi elsker det alle, - og så skal det være den hjemmelavede slags af kartofler, kogt i usaltet vand, pureret og rørt med en god klat smør, lidt varm mælk og smagt til med salt.

Tilbage i 70erne, kommer det mig i hu, at have bagt kartoffelmos i ovnen som tilbehør til en god ret mad. Ofte tilsat lidt hasselnøddekerner. - Og hvor det dog højner enhver god ret, der fortjener det bedste.

Et blik gennem arvede albums, tæt besat med udklip af madopskrifter fra 60erne og 70erne, bekræfter den fremgangsmåde. Her skriver T.P. fra Hjørring om hvorledes hun bager kartoffelmos i ovnen i små portionsskåle. BEMÆRK, AT HER SKAL IKKE MÆLK I MOSEN.

Opskrift : T.P. Hjørring



OVNBAGT KARTOFFELMOS

1 portion kartoffelmos
smør
4 æg pr. kg kartofler
salt
peber

De purerede kartofler tilsættes smør og æg og smages til med salt og peber.

Små, ildfaste portionsskåle smøres med olie og kartoffelmosen fyldes i.

Bages i ovnen ved 250 grader i et kvarter.

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.