Klumpeduer er en meget gammel sønderjysk måde at spise en rest stiv kold grød på. - Og grøden skal være både kold og stiv, når den røres op med æggene. Det er vigtigt, den ikke bliver tynd, da det så vil være umuligt at forme bollerne, som iøvrigt skal være ret store.
Klumpeduer er en meget gammel egnsret, som det nok ikke er nemt at lokke i nogen i vore dage. Kombinationen af ingredienserne er ellers god nok. Desuden er det nok kun de færreste hjem, der holder fast grøddag i ugen.
Flæsket til flæsketern kan være saltet eller røget efter smag. Begge flæsketyper smager dejligt sammen med sirup, selvom det måske lyder ejendommeligt.
Stiv kold rismelsgrød eller anden mælkegrød
2-3 æg
vand
lidt salt
sprødstegte flæsketerninger
fedt
sirup
Rør den stive grød med et par hele æg eller to. Form ret store boller og kog disse i letsaltet vand.
Klumpeduer blev dyppet i panden med fedtet, der stod midt på bordet. Sprødstegte flæsketerninger og sirup til.
VELBEKOMME
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.