Vintertid er suppetid og da vi nu må se til, at juletiden nærmer sig med raske skridt, - appelsiner, mandariner og clementiner vil være at finde i de fleste hjem, så skal det gøre godt med en tallerken rigtig god og varm appelsinsuppe.
Appelsinsuppen er lavet på bouillon, tilsat kryddernelliker, muskat og ægte brandy. Fantastisk julesuppe til ægte decemberhygge i hjemmene.
Opskrift er fra 50erne og beregnet til 3-4 personer
APPELSINSUPPE
1 liter bouillon
1 tsk. kartoffelmel
2-3 appelsiner
1/2 tsk. melis
1/2 løg
1-2 kryddernelliker
2 spsk brandy
en anelse revet muskatnød
salt
peber
evt. en anelse safran
Appelsinerne pilles, kernerne fjernes og appelsinerne skæres i skiver. Sammen med suppen, sukker, løg, nelliker, salt og peber samt evt. lidt muskatnød bringes det i kog. Skru ned for varmen og lad suppen småsnurre i 3/4-1 time, hvorefter den sies. Kartoffelmelet røres ud i lidt vand og tilsættes sammen med brandyen og suppen bringes til kogepunktet under konstant omrøring. Vil man have en smuk gylden farve, tilsættes en anelse safran.
Servér appelsinsuppe, pyntet med en frisk skive appelsin og et godt stykke brød til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.