Gammeldags sprængt and eller sprængt gås, fremgangsmåden er faktisk den samme, smager utrolig godt, evt serveret med stuvede asparges, smørrystede ærter, rosenkål eller stuvet spinat.
Vi er på vej ind i den mørke tid, hvor fugle, af størrelse som and og gås, hyppigere kommer på middagsbordet, ikke mindst i form af andesteg og gåsesteg. Den sprængte fugl er nu også god, så andesteg og gåsesteg gemmer vi til Mortensaften, den 10. november. - Korrekt, der er såmænd blot en god måneds tid til.
Mormors juleopskrifter disker op med masser af dejlig traditionel dansk jule- og nytårsmad hver dag fra nu af og resten af året ud. Der er også opskrifter på spændende og interessant julemad fra andre lande, alt i alt en skattekiste for de, der elsker julen med alt, hvad det indebærer af mad.
GAMMELDAGS SPRÆNGT AND
Opskriften er lanceret af Kirsten Húttemeier og beregnet til 5-6 personer.
1 and på ca. 3 kg
300 g salt
2 spsk. sukker
1 knivspids salpeter
vand til kogning
Anden renses og gnides både udvendig og indvendig med salt, sukker og salpeter, altsammen blandet godt sammen. Salt anden i 2-4 dage, alt afhængig af, hvor letsaltet den ønskes. (And kan saltes fra 1 1/2 til 3-4 dage). Kom den saltede and i en gryde med kogende vand og lad den småkoge i 1 1/2-2 timer.
Den møre, sprængte and skæres for og anrettes med kogte grøntsager eller andesuppen kan klares, andestykkerne lægges i gelé og den serveres med stuvede asparges, smørrystede ærter, rosenkål eller stuvet spinat.
VELBEKOMME
Noget om Mad
torsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.