Egentlig kræver det ikke de store forberedelser og tomatranden kan med fordel laves dagen før og sættes koldt til den skal bruges. Den er i al sin enkelthed både flot og hurtig at lave.
I stedet for den traditionelle hønsesalat med mayonnaise, kan der anvendes en salat, bestående af : Kogt eller stegt hønse-/kyllingekød, blegselleri i små tern, grøn peber eller agurk i små skiver, ristet bacon i tern, salat. Det hele vendes i en god marinade.
Opskriften er fra 50erne og stammer fra daværende køkkenchef Kamma Hall.
TOMATRAND MED HØNSESALAT
1 liter tomatsaft
16 blade husblas
salt
peber
en portion hønsesalat
tomatbåde til pynt
Tomatsaften tilsættes den udblødte og smeltede husblas, smages til med salt og peber og hældes i en randform. Lad formen stå koldt til næste dag.
Vend ud på et fad og fyld den med hønsesalat.
Servér tomatrand med hønsesalat med ristede brødsnitter til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.