Hakkekød har altid været til at betale og mulighederne er så uendeligt mange.
Midt i fyrrene, udkom den norske husholdninslærerinde, Henriette Schønberg Erken med sin store kogebog, oversat til dansk.
Fru Schønberg Erken var et eksperimenterende menneske og mangen en interessant opskrift er kommet ud af hendes pen. Ikke at opskrifterne var så forfærdelig meget forskellige fra danske opskrifter, som nu denne godt 65 år gamle opskrift : Kødrouletter med persille
I opskriften er anvendt kød og flæsk, der hakkes 4 gange gennem kødhakkeren. Det nemmeste må være, at købe færdighakket kød (gris klæder persille), hvilket højst sandsynligt ikke forringer resultatet.
KØDROULETTER MED PERSILLE
1/2 kg kød
100 g flæsk
1 spsk. salt
peber
ingefær
1 spsk. kartoffelmel
1 dl mælk
persille
100 g smør
Kød flæsk og salt males 4 gange gennem maskinen, tilsættes melet og krydderierne, spædes op med mælken. Formes til runde kager og finthakket persille lægges i midten. Kødet foldes ind fra 3 sider og rulles herefter sammen. Brunes i smørret og småsteger i 20 minutter, idet man tilsætter 1/2 liter kraft eller vand og 2 bouillonterninger.
Serveres med kartofler og sauce, lavet af skyen.
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.