En af datidens husmødre tilbage i 50erne, fru Kamma Lehmann, viser os her, hvordan en uges menu kunne være sammensat i hendes hjem. Opskrifterne er fru Lehmanns.
MANDAG : Gratin, porrer med skinke og ost
TIRSDAG : Kalvekød i karry med løse ris
ONSDAG : Gulerodsrand med spinat og små kartofler
TORSDAG : Kogt sild med kartofler og hakker løg
FREDAG : Suppe med urter, oksebryst med peberrodssauce
LØRDAG : Oksekød med persillesmør og kartoffelmos
SØNDAG : Mørbradsgryderet med franske kartofler og æblerand til dessert
Vi snupper et par opskrifter, hver dag de kommende dage og lægger ud med fredag og lørdags menuer, bestående af Suppe med urter, oksebryst med peberrodssauce og oksekød med persillesmør og kartoffelmos.
Til lørdagens middag er anvendt rester af kødet fra dagen før.
I morgen ser vi på søndagens menu, bestående af to retter : Mørbradsgryderet med franske kartofler og æblerand til dessert.
SUPPE MED URTER, OKSEBRYST MED PEBERRODSSAUCE
1 kg oksebryst
3 gulerødder
2 porrer
1/2 selleri
1 persillerod
1 stykke peberrod
25 g mgr.
1 dl fløde
25 g mel
1/2 kg kartofler
Der koges en suppe af oksekød, gulerødder, porrer, selleri, persillerod og en suppevisk. Urterne skæres i små stykker, der serveres i en kop rygende varm suppe, evt. med en æggeblomme i. Oksekødet skæres i skiver og serveres med kartofler og flødepeberrodssauce.
OKSEKØD MED PERSILLESMØR OG KARTOFFELMOS
persillesmør af blødgjort smør og persille
1 bundt persille
1 stor skive smør
1 kg kartofler
salt
peber
mgr.
mælk
Skiver af kogt oksebryst (kød fra dagen i forvejen, har der været kogt suppe), smøres på den ene side med et tykt lag persillesmør. Skiverne lægges i bunden af et gratinfad. En fin kartoffelmos lavet af 1 kg kartofler, peber, en klat mgr. og lidt mælk eller fløde. Mosen lægges ovenpå kødet i fadet, så det dækker helt. Kan sprøjtes på, men man kan også blot lave mønster på overfladen med en gaffel.
Fadet sættes i en god varm ovn i ca. 20 minutter.
Servér smeltet smør til.
VELBEKOMME
Noget om Mad
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.