fredag

ALICES SVINERAGOUT

Et dejligt måltid er denne Alices svineragout fra 1969 med svinekød, hvidløg, løg, porrer, auberginer, kartofler og hvidvin. Hele herligheden serveres fra gryden med rugbrød eller flute til.

En meget velsmagende ret, der nemt falder i familiens smag.

Creme fraiche er efter eget valg hvad fedtprocent angår.

Opskrift : Arne Rosted 1969


ALICES SVINERAGOUT

800 g svinesmåkød
1 dl olie
2 fed hvidløg
1 liter bouillon
2 løg
4 spsk. tomatpure´
100 g mel
2 porrer
4 auberginer
6 store kartofler
1 bundt persille
1/4 liter creme fraiche
salt
peber
2 dl hvidvin

Kødet skæres i terninger på 1x1 cm og brunes i gryden i den varme olie. Der krydres med salt og peber og mel drysses på. Bouillonen tilsættes, hvorefter det hele simrer under låg i ca. 20 minutter.
Nu tilsættes de finthakkede løg, kartofler skåret i terninger og de skrællede auberginer i skiver.
Hvidvin hældes på sammen med creme fraiche og det knuste hvidløg. Det hele småsimrer igen en halv times tid eller til kødet er mørt.

Serve´r ragouten drysset med hakket persille og rugbrød eller flutes til.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.