mandag

Fyldte kødboller

Fyldte kødboller, små lækre farsboller fyldt med syltede perleløg løg, serveret med ny stuvet spinat til og er der flere fyldte kødboller tilovers, kan de andendagen spises til frokost, evt. med et spejlæg til og en ostemad bagefter. 
- Og flyttes der på landet til et måske lidt mere primitivt køkken, er det rart at kunne servere en lille gæstemiddag, med kun et eller to blus.

Fyldte kødboller blev sidst i 50erne lanceret af Kirsten Hüttemeier som en af mange festlige sommerretter, når familien skulle glædes i sommertiden, derhjemme og i ferieboligen.

Opskriften er til 4 personer

FYLDTE KØDBOLLER

250 g hakket oksekød
250 g hakket flæskekød
4 spsk. rasp
2 tsk. salt
peber
1 1/2-2 dl appolinaris
1 mellemstort hakket løg
fedtstof til stegning

små syltede løg til fyld

Kødet hakkes 2 gange. Løgene hakkes og steges gyldne i smør, afkøles og hældes i farsen. Raspen røres ud i appolinaris, trækker et øjeblik og blandes i kødet, der røres sammen med salt og peber. Form farsen med melede hænder til valnøddestore boller. I hver trykkes et lille, syltet perleløg. Steg bollerne gyldne og færdige på en pande. Efterhånden kommes de i et fad og panden koges af med lidt fløde.
Fyldte kødboller kan varmes senere og serveres med ny, stuvet spinat til.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.