torsdag

Sidses Hellebæksalat

Sidses Hellebæksalat smager ganske skønt på et stykke frisksmurt surbrød. Andet lyst og lækkert brød er sandelig også brugbart, ligesom salaten kan spises på rugbrød som bund til Sidses Hellebæksalat.
God til såvel madpakken som til en kop the.

I 50erne, var man klar over rygeostens mange gode anvendelsesmuligheder i madlavningen, akkurat som vi er i dag. Fynsk rygeost er da også særlig god og forfriskende i maden, især nu i denne sommertid.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier og antagelig stammer den fra en af de lokale omkring Hellebæk. Hüttemeier havde meget kontakt med lokalbefolkningen, da hun var bosat i Nordsjælland. Her índsamlede og lagrede hun mange opskrifter, som hun senere bearbejdede.


SIDSES HELLEBÆKSALAT

1/2 rygeost
150 g mayonnaise
karry
sennep
peber
purløg
radiseskiver
rå agurkesnitter
lidt skinkestrimler

Kommenlaget på rygeosten fjernes og herefter røres rygeosten op med mayonnaise, smages godt til med karry, en fin sennep, nymalet peber, radiseskiver, agurkesnitter og småklippet skinke kommes i.

Sidses Hellebæksalat serveres, gerne på et stykke surbrød eller andet godt brød.

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.