Indpakket hakkekød, serveret med en salat af tomater og rå champignon, er rimelig hurtig at tilberede, efter denne gamle opskrift anno 1958. Opskriften på indpakket hakkekød blev lanceret af Kirsten Hüttemeier samme år og den opmærksomme vil se, at retten ligner en forløber for 60ernes mange nye ovnretter, der opstod dengang kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet og det hele skulle være overkommeligt at gå til efter en arbejdsdag.
Endelig kom mere inspiration ind til os udefra, nu hvor vi for alvor var på vej til at blive et charterturistområde.
Opskriften er til 2 personer
INDPAKKET HAKKEKØD
300 g hakket kalvekød
4 skiver skinke
salt
peber
sennep
fedtstof til stegning
rosmarin
serveres med
hel, dampet spinat
revet ost
smørklatter
Af det hakkede kød formes 4 koteletter, der omvikles med skinken, som holdes på plads af en halv tandstikker. Koteletterne overdrysses med salt, sennepspulver og rosmarin. Brunes i smør eller mgr..
Serveres i et ildfast fad og kødet dækkes med hele, dampede spinatblade, 1/2 kg er tilstrækkeligt. Drys ost over spinaten og anbring nogle smørklatter hist og her. Fadet sættes i ovnen ved 225 grader i 10 minutter.
Servér indpakket hakkekød med en tomatsalat, iblandet rå champignoner, hel dampet spinat, revet ost og smørklatter.
VELBEKOMME
søndag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.