Høkerlabskovs er en herlig gammel ret med øl. Retten laves færdig i ovnen og serveres direkte fra fad. Til høkerlabskovs hører et godt glas øl.
Pilsnerøl eller porter tilsættes retten efter behag.
Opskriften rækker til 4-5 personer
HØKERLABSKOVS
3/4 kg skært oksekød i strimler som til stroganof
ca. 75 g smør
ca. 1 1/2 kg kartofler, skrællede i meget tynde skiver
3 skiver røget flæsk, skåret i tynde strimler
salt
peber
2 store løg, skåret i tynde skiver
lagerøl eller portebouillon
Steg oksekødstrimlerne i smørret ved kraftig varme. Læg de tynde kartoffelskiver taglagt i bunden af et smurt ovnfast fad. Læg oksekødet ovenpå, drys med salt og peber, men vær varsom med saltet p.g.a. bouillonen, som kan være temmelig salt. Drys det røgede flæsk over sammen med løgskiverne. Slut af med et tykt lag kartofler og drys med salt og peber.
Kog panden af med lidt pilsner eller porter og hæld det i fadet sammen med bouillon. Det skal stå halvt op i fadet. Læg et tætsluttende låg eller dobbelt folio over fadet og bag høkerlabskovsen i ovnen ved knap 200 grader i 1 time eller mere. Det skal være mørt.
Servér høkerlabskovs med en kold øl til.
VELBEKOMME
tirsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.