Denne gamle opskrift kunne godt se ud til i sin tid, at være kommet til udefra. - Lækker, det er den i hvert fald.
Retten gøres færdig i ovnen, ledsaget af løg, hvidløg, bladselleri, krydderier og rødvin. Forinden er koteletterne forstegt på en pande efter at være paneret i revet parmesanost.
Opskriften er fra 1956 og er beregnet til 4 personer.
BROWNIES KALVEKOTELETTER
4 kalvekoteletter eller tynde skiver filet
2 spsk. revet parmesanost
3-4 spsk. olivenolie
1 finthakket
1 kop finthakket bladselleri
1 finthakket fed hvidløg
3/4 - 1 kop rødvin
1 knsp. stødt muskat
1 knsp. tørret merian
salt
peber
Bed slagteren banke kalvekødet eller gør det selv mellem to stykker pergamentpapir, da kalvekødet bliver mest lækkert, når det er banket ud til tynde skiver. Gnid kødet med salt og peber og dyp det i den revne ost, så det er helt dækket af denne.
Koteletterne brunes i den varme olie, hvorefter løg, hvidløg og bladselleri tilsættes og snurrer med til de er klare og næsten gennemsigtige.
Det hele flyttes over i et ildfast fad, hvorefter krydderierne tilsættes sammen med vinen og 1/2 - 3/4 kopfuld varmt vand. Låget lægges på og fadet sættes i en ikke for varm ovn i ca. 1 time.
Servér brownies kalvekoteletter med en råkostsalat, kogte, grønne bønner, marinerede i fransk salatdressing tilsat meget hvidløg.
VELBEKOMME
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.