fredag

Svinekoteletter i fad

I weekenden efter en tur i naturen med familien, er det dejligt at komme hjem til mad, der er forberedt og lavet halvt færdig forinden og blot behøver at sættes i ovnen. Netop sådan en ret er svinekoteletter i fad, som dengang i 1952 var tiltænkt en husmoder, der ingen hjælp havde i køkkenet.

Praktisk er én ting, samtidig med er svinekoteletter i fad yderst velsmagende og så er det valgfrit, om man vil bruge ris eller spaghetti i retten.
Rød og grøn peber anvendes. Først i 50erne kunne disse kun erhverves lejlighedsvis.

Koteletter i fad indgår i mange opskrifter af i dag, men altså allerede i 1952 og måske endnu før, så man en fordel i, at lave retten klar i fad, lige til at gå i ovnen.

Opskriften er til 4-6 personer
 

SVINEKOTELETTER I FAD

6-8 svinekoteletter
75 g smør eller mgr.
salt
peber
1/4 tsk. karry
250 g løg
1 1/2 dl tomatpuré eller 4-5 friske tomater
125 g ris eller 150 g spaghetti
evt. rød eller grøn peber

Svinekoteletterne som kan være af nakkekam, drysses med salt, peber og en anelse karry, inden de brunes på begge sider i noget ag smørret på panden. De lægges i et ildfast fad og må gerne ligge i to lag. Imellem lægges løgene, der er brunede på panden og rå tomatskiver eller puré.
Panden koges af med vand eller suppe, der smages til med salt. skyen hældes ned ved koteletterne, der knap skal dækkes. De rå, skyllede ris hældes ned over retten, der sættes i varm ovn ved ca. 200 grader. Risene skal blive lige netop møre. De suger en del af skyen og syntes man, retten er blevet for tør, kan man varme tomatketchup med lige så meget smør og sætte det på bordet i saucekanden.

Anvendes i stedet spaghetti, koges de og hældes over retten ved servering.

VELBEKOMME

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.