Jordbær-pindsvin, en herlig gammeldags dessert, når det skal være lidt festligt, en søndagsdessert eller måske til en børnefødselsdag. Jordbær-pindsvin er i al sin enkelthed meget nem at lave, når først ingredienserne er til stede.
Vælg søde og velsmagende bær og lad der være rigeligt af dem. Det bliver garanteret intet tilovers med denne dejlige dessert, der også er velegnet til festlige lejligheder.
Opskriften er fra 1956
JORDBÆR-PINDSVIN
friske, pillede, skyllede, ensartede jordbær
en god portion vanilieis
flødeskum
halve, ristede mandler
2 små jordbær eller kirsebær til øjne
Form vanilieisen i pindsvinefacon, arranger jordbærrene udenom, sprøjt fint fast flødeskum over og sæt forsigtigt de halve, ristede mandler i pindsvinets ryg. Find to små jordbær eller kirsebær, der egner sig godt til øjne og bær straks jordbærpindsvinet ind på bordet.
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.