Det lader sig såmænd også gøre at lave schnitzler af skært gris, men her opnås slet ikke den samme mørhed af kødet.
Opskriften er af Ellen Holme fra 1962 og beregnet til 4 personer.
60ernes madlavning adskiller sig fra 50erne, idet der nu er kommet penge mellem folk og alting, alle råvarer, efterhånden kan fås. Folk rejser ud og ser hvordan man lever udenfor Danmarks grænser. Altsammen præger det de danske husholdninger, som nu kaster sig ud i virkelig at gi' den gas og vise, hvad man formår.
ESKIMO-SCHNITZEL
4 - 8 skiver skært kalvekød (f.eks. inderlår)
50 g mgr.
1/4 liter piskefløde
4 tsk. sukker
4 tsk. eddike
2 - 3 spsk. reven peberrod
1 bundt dild
1 tomat
Kalvekødet bankes til flade, tynde skiver, der ristes på en tør pande et par minutter og dernæst steges i mgr. 2 - 3 minutter, alt efter tykkelse. Schnitzlerne lægges på et meget varmt fad, fløden piskes knapt stiv og iblandes sukker. peberrod og eddike.
Lige før anretningen fordeles flødepeberroden på schnitzlerne og anretningen pyntes med lette dildkviste og tomatryttere. Servér rygende varme ærter, belagt med små firkanter koldt smør, til.
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.