søndag

SPINATTIMBALER

Små spinattimbaler, serveret med ostesauce eller skinkesauce er en sommerdelikatesse, der vil pryde enhver frokost i haven eller på terrassen. Byd gerne et godt stykke brød til.

Spinat har en smuk farve, smager dejligt og gør maden spændende og så er den er let fordøjelig. Den renses for jord og alle de groveste stilke fjernes. Hældes i en sigte og skylles godt i flere hold koldt vand.

Spinatsæsonen strækker sig i Danmark fra maj til november, ellers importeres frisk spinat udefra året rundt.
 

SPINATTIMBALER

400 g spinat
10 g hvedemel
3 dl bouillon
4 æg
salt
30 g smør

Damp spinaten i smør og hak den fint. Rør melet i og kom det i gryden, hvor det afdampes godt. Æggene og krydderi piskes sammen, røres lidt efter lidt i spinaten og sidst kommes det smeltede smør i.
Stuvningen kommes i små timbaleforme eller kokotter, smurt med koldt smør.

Koges i vandbad i 15 minutter.

Servér spinattimbaler med ostesauce eller skinkesauce og godt brød.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.