mandag

OKSEKARBONADE

Varierende retter af hverdagsmad kan vi aldrig få for mange af. Det kan til tider være svært at finde på og så er det rart at have oparbejdet et lager af velkendte retter, som hele familien syntes om.

Danskerne er til farsretter, det er en kendsgerning og sådan har det været i mange år. Det hænger jo nok sammen med de mange muligheder, fars giver og så er det billigt i forhold til så meget andet kød.

Her er brugt oksekød til oksekarbonader, der serveres med brunede løg til.

Opskriften er af Henriette Schønberg Erken og er fra 1946.
 

OKSEKARBONADE

1 kg skært kød
125 g spæk
ca. 1/2 liter koldt vand
10 g kartoffelmel
2 tsk. salt
1 tsk. peber
100 g smør eller fedt til bruning
evt. 300 g kogte kartofler
løg, snittet
smør til stegning

Kødet, spækket og evt. kogte kartofler skæres småt og males 2 gange gennem kødmaskinen. Kartoffelmelet, salt og peber røres i og vandet spædes i lidt efter lidt. På et fugtet brædt formes karbonaderne medto knive, der er dyppet i vand. Med kniven hakkes de på begge sider. Steges pænt brune i brusende smør eller fedt på panden.
De snittede løg steges på panden i smør, mgr. eller fedt.

Oksekarbonade serveres med kogte kartofler og smeltet smør til.

VELBEKOMME

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.