torsdag

ORANGEKOLDSKÅL

Det er altid rart at være på forkant med tingene. Alle venter vi på, at sommeren dukker op, beriger og glæder os med masser af solskin på skønne varme sommerdage.

På sådan nogle dage, har vi ikke rigtig lyst til at spise noget særligt, men mad skal vi jo ha'. Koldskål plejer at være et sommerhit og udsædvanligt er det ikke, at der hen på dagen ikke er mere koldskål på hylderne i butikkerne. Vi kan så vælge at lave det selv og det er bestemt ikke så ringe.

I stedet for traditionel koldskål lavet på kærnemælk og evt. ymer vil vi lave en skøn orangekoldskål og servere den med tvebakker eller kammerjunkere. - Og så er det vigtigt, at koldskålen spises straks, da den ellers skiller.

Opskriften er af Ellen Holme og fra 1962
 

ORANGEKOLDSKÅL

4 tsk. sukker
4 dl mælk
reven skal af 1 citron
4 skiver appelsin
4 dl orangejuice

Alt skal være koldt fra starten. Sukkeret opløses i mælken og citronskallen rives i. Appelsinskiverne klippes takkede i kanten, juicen hældes i mælken og det hele piskes godt sammen.

Orangekoldskål anrettes portionsvis med 1 skive appelsin i hver portion. Serveres med tvebakker eller kammerjunkere.

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.