søndag

FRUGTPÅLÆG

Frugtpålæg som det har været kendt i mange år fra butikkerne, kan man faktidk godt selv lave. Eller i det mindste noget, der ligner.

Den slags børnepålæg kunne også købes i min barndom i 50erne. Jeg husker min mors aversion mod det søde frugtpålæg, som hun ikke mente var godt for tænderne, men børn elskede det dengang og gør det formentlig stadig.

Har man børn, er der jo heller ikke noget i vejen for, at frugtpålæg er tilladt på en bestemt eller bestemte dage.

Det bataler sig at lave sit eget frugtpålæg, både økonomisk og for velsmagens skyld.

Ingredienserne til frugtpålæg kan være figen, dadel og svesker, som danner frugtmassen, der så kan tilsættes kokosmel, havregryn eller hasselnøder. Hovedsagen er, at der bliver en fugtig og godt sammenhængende masse ud af det, som lader sig rulle til et brød, der kan skæres af.

Vi laver to varianter, et figenbrød og en dadelpølse.

Opskrifterne er af Gunna Agersted og Bodil Westergaard 1953.
 

frugtpålæg til børnene

FIGENBRØD

250 g figner
125 g afstenede svesker
125 g kokosmel
2 spsk. havregryn

Figner og svesker vaskes og tørres grundig. Males 1 gang gennem kødmaskinen og æltes med de hakkede nødder og citronsaften.
Massen formes til et brød, der pakkes i pergamentpapir. (Pak brødet i film og læg det i køleskabet)

DADELPØLSE

250 g dadler
125 g figner
50 g hasselnødder
1-2 spsk. citronsaft

De udstenede dadler og de vaskede tørre figner males 1 gang gennem kødmaskinen og æltes med de hakkede nødder og citronsaften.
Massen formes til et brød, der pakkes i pergamentpapir. (Pak brødet i film og læg det i køleskabet)

VI BAGER GAMMELDAGS

TIL GRISENS ÆRE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.