onsdag

SVINEMØRBRAD GRATINERET MED TOMAT OG OST

Mørbrad til hverdag og fest. Svinemørbrad gratineret med tomat, stegte mørbradskiver i fad, overhældt med en dejlig tomatmasse, bestående af tomat, hvidløg og persille, var ikke hverdagsmad midt i 50erne, hvor denne opskrift er fra.

Dengang var mørbrad gæstemad, serveret med godt tilbehør og et godt glas vin til.

I vore dage er mørbrad faktisk ikke så dyrt og så er det dejligt reelt kød, der bliver færdig i en fart. Retten serveres med hvide kartofler, brune kartofler eller et godt brød til.



SVINEMØRBRAD GRATINERET MED TOMAT OG OST

1 mørbrad
salt
peber
en stor klat smør

tomatsovs

1/2 kg tomater
1 1/2 spsk. olie
1/2 fed knust hvidløg
1/2 tsk. salt
en anelse peber
finthakket persille

2-3 spsk. reven ost til gratinering

Flå tomaterne, fjern kernerne og hak tomatkødet. Hæld olie i en gryden og kom hvidløget i. Varm olien op og kog tomatkødet og persillen heri i 15-23 minutter ved svag varme til massen jævner.

Puds mørbraden ren for sener og fedt. Skær den i cm tykke skiver og steg dem på panden eller under grillen. De skal kun have et minuts penge på hver side. Læg skiverne i et smurt ovnfast fad og hæld stegeskyen over. Herover hældes tomatmassen i et jævnt lag. Drys revet ost over retten.

Sæt fadet i ovnen ved 275 grader på en af de øverste ribber og gratinér retten til den er lysebrun (10-15 minutter).

Servér svinemørbrad gratineret med tomat med hvide eller brune kartofler eller et godt stykke brød til.

VELBEKOMME

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.