søndag

TORSK I FULD FIGUR

Tidligere tiders mesterkok Richardt Oest-Larsen var kendt af datidens husmødre, gennem kogebøger og ikke mindst, når han lavede mad sammen med Oma margarine.

Fisk var og er godt og hvad torsk angår, mente mesterkokken, at torsk jo kunne være så mange ting. F.eks "torsk i fuld figur", tilberedt på en helt ny måde, der samtidig kunne se flot og dyr ud.

Her hans opskrift på "torsk i fuld figur", en ovnbagt torsk med fiskefars i bugen og rød- eller hvidvin i bradepanden. Fisken drysses med paprika og hakket persille og spises med kogte kartofler, hertil lidt smørsauce og evt. remoulade.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1956


TORSK I FULD FIGUR

1 torsk uden hoved
1 portion fiskefars
salt
hakket persille
rasp
rigeligt med margarineklatter
1 glas hvid- eller rødvin
lidt sød paprika
hakket persille

Rens torsken godt, fyld bugen med en god fiskefars og læg fisken i et stort ildfast fad. Skær 4 snit i det tykke af fisken. Drys den med salt, hakket persille og rasp. Herover rigeligt med margarineklatter. Hæld et glas hvid- eller rødvin ved fisken og lad den bage i ovnen ved ca. 200 grader i ca. 1/2 time. Når fisken er brun lempes den forsigtigt over på et fad, drysses med lidt sød paprika og hakket persille.

Servér torsk i fuld figur med kogte kartofler, lidt smeltet margarine og evt. remoulade til.

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.