Havfruens skjulte fisk er endnu en opskrift fra sidst i 50erne, som sagtens kan serveres i vore dage. Retten er endog meget lækker. Serveret med iskold hvidvin til er havfruens skjulte fisk en dejlig søndagsmiddag eller blot en ny måde, at servere fisk på, en dag, der står fisk på menuen.
Der kan bruges rødspættefileter eller skrubbefileter i retten. Rødspættefileter er bedst, men skrubbefileter er billigst.
Opskriften er beregnet til 4 personer.
HAVFRUENS SKJULTE FISK
10-12 rødspætte- eller skrubbefileter
persille
salt
paprika
3 spsk. sherry
nymalet peber
smørklatter
kartoffelmos pisket med hele æg
mgr.
krydderier
Fileterne aftørres og rulles sammen, stilles på højkant i et ildfast fad. Persillekviste stikkes ned hist og her, krydderier drysses over, smørklatter fordeles og vinen øses over. Det hele dækkes med kartoffelmos, der sprøjtes ud. Husk ingen mælk i mosen, så flyder det hele ud i stedet for at stivne.
Fadet sættes i ovnen i 20 minutter ved 200-225 grader.
Havfruens skjulte fisk serveres med en muslingesauce af muslinger i dåse eller med en champignonsauce. Små pillekartofler eller et godt brød til og naturligvis et glas koldt hvidvin.
VELBEKOMME
fredag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.