onsdag

Lammerulle med fyld

Lammerulle med fyld er en dejlig variant af den klassiske rullesteg som vi kender den, fyldt med æbler og svesker. Her er brugt lammebov i stedet for slaget fra et svin og til fyld i lammerulle med fyld skal vi have fat i nogle persillekviste, et par fed hvidløg og nogle skiver røget bacon.


Hvis supermarkedet ikke har lammebov, kan man f.eks. få slagteren til at udbene en lammebov for os og som fru Erna Hamilton fra " Grevinden På Tredje " sagde, havde hun ingen forstand på lammebov og hvad den slags nu hedder. Det behøver vi heller ikke at have . . . . forstand på altså. Det er supernemt at rulle stegen sammen med fyldet til en fiks og dejlig rullesteg.

LAMMERULLE MED FYLD

1 lammebov uden ben
persillekviste
2 fed hakket hvidløg
et par tykke skiver røget bacon
salt
peber
1 glas færdig mintsauce
fedtstof til stegning

Gnid boven med salt og lidt peber og rul stegen sammen. Brug bomuldsgarn eller kødnåle til at holde sammen på det.
Kødet brunes i rigeligt fedtstof i en gryde og steger videre med ganske lidt vand ved. Det skal bare dække grydens bund. Ca. 2 cm. Drys lidt salt ved og hæld lidt mintsauce over. Det giver en fantastisk god smag. Læg låg på og lad stegen småsimre i 2 timer.
Skyen jævnes og tilsættes en klat smør og evt. mere mintsauce. Smages til.

Servér lammerulle med fyld, skåret i pæne skiver sammen med saucen, ovnstegte kartofler og en god skål salat.

VELBEKOMME

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.